Sådan bevarer du træningsmotivationen i de kolde måneder
Når temperaturen daler, og dagene bliver kortere, kan det være udfordrende at bevare energien og lysten til at træne. På de lange og mørke dage kan selv den mest dedikerede tøve med at trække i træningstøjet.
Så hvordan holder vi fast i træningsmotivationen, selvom sommeren og de lyse dage er gået på hæld? Det er ikke altid lige let at få snøvlet sig op af sofaen, men det er heldigvis muligt at hjælpe motivationen på vej.
Med de rette strategier kan du fortsætte med at træne og bevare motivationen, selvom det er koldt og mørkt udenfor. Her får du vores 5 bedste tips til, hvordan du kan holde træningsgnisten i live, selvom temperaturen dykker.
5 tips til at bevare træningsmotivationen i de kolde måneder
Har du svært ved at bevare den gode træningsrutine i de kolde måneder, så får du her 5 gode tips til, hvordan du kan holde motivationen oppe.
1. Forsøg at træne i dagslys
Når mørket falder på, kan det være ekstra svært at komme op af sofaen. Så hvis du har mulighed for det, så planlæg at træne, imens der stadig er lyst. Frisk luft og sollys kan gøre underværker for din træningsmotivation og give dig den ekstra energi, du har brug for. Så snør skoene og ryk din træning udenfor i dagslyset eller rul din træningsmåtte ud foran vinduerne.
2. Giv plads til at ændre planer
For mange fungerer det godt at planlægge sin træning, men husk også at det er okay at have dage, hvor træningsmotivationen er lav. Vær venlig mod dig selv og husk, at det vigtigste er at fortsætte med at bevæge dig, uanset hvor lille din træning er. Er energien ikke i top, så skift din HIIT workout ud med en yogasession i stedet. Hvis det regner udenfor, så byt løbeturen ud med en træning hjemme i stuen. Det vigtigste er, at du får trænet og ikke, om du får trænet som først planlagt.
3. Prøv nye træningsformer
Prøv noget nyt og kast dig ud i nye træningsformer – og mærk hvordan, du udfordrer kroppen på ny. At udfordre dig selv med nye aktiviteter kan give dig en ny motivation og holde træningen sjov og interessant. Hos WE TRAIN AT HOME kan du både prøve online HIIT, forskellige yogaformer, pilates, løbetræning m.m., så der er rig mulighed for at variere din træning.
4. Lav et hjemmegym
Når det er koldt og mørkt udenfor, er det fristende at blive under dynen. Gør det lettere for dig selv ved at indrette et hjemmegym. Det behøver ikke være stort eller dyrt. Enkle ting som en måtte, nogle håndvægte og elastikker kan give dig mulighed for at lave en effektiv hjemmetræning.
5. Få en god nattesøvn
Husker du at prioritere din søvn? Søvnen er en vigtig parameter, når det kommer til vores motivationen. Hvis du ikke får sovet nok, så daler overskuddet til at få trænet. Læs vores artikel om en sunde søvnvaner, hvor du får 5 gode tips.
God træning!
- En personlig træningsplan med HIIT-videoer tilpasset dit mål, niveau og om du vil træne med eller uden redskaber
- Effektive HIIT træningsvideoer på kun 12 minutter
- Yoga og Pilates til begyndere og øvede
- Løbeprogrammer til 5 km, 10 km & halvmaraton
- Gravid- og efterfødselstræning og meget mere..
- Ingen binding. Kun stærke resultater!