Vil du gerne styrketræne, uden at det kræver en masse udstyr og et dyrt medlemskab i fitnesscenteret? Så er styrketræningsøvelser hjemme i stuen måske det helt rigtige valg for dig. Med WE TRAIN AT HOME får du effektiv og sjov hjemmetræning, der giver imponerende resultater.

Styrk kroppen med effektive styrketræning hjemme

I en travl hverdag kan det for mange være en udfordring at finde tid til at styrketræne, selvom der måske er et ønske om det. Med styrketræningsøvelser hjemme i stuen – eller hvor end det passer dig – er det lettere at komme i gang og ikke mindst fastholde en god træningsrutine. Med hurtige, effektive og fleksible træningsprogrammer udarbejdet af træningseksperter har du de bedste forudsætninger for at få det bedste ud af styrketræningsøvelser hjemme.

Allerede efter få gange med styrketræning derhjemme vil du kunne mærke, at din krop bliver markant stærkere, uanset om du er begynder, let øvet eller øvet. 

Vi har samlet et udvalg af gode og effektive øvelser lige herunder. I mange af øvelserne bliver der brugt en håndvægt eller kettlebell, men hvis du ikke har det derhjemme, kan du sagtens bytte det ud med vinflasker/vandflasker og en tung taske. 

Y-lift
Y-lift

Sådan udfører du den

Stå med god afstand mellem fødderne og overkroppen bøjet let forover. Hold en håndvægt i hver hånd med armene ned langs siden. Løft armene over hovedet, mens du stadig står foroverbøjet, så kroppen nærmest former et Y. Sænk armene til startpositionen.

Fordele 

Øvelsen træner især din øvre ryg og skuldre.

Arnold press 
Arnold press

Sådan udfører du den

Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne og en håndvægt i hver hånd, som starter foran dine skuldre med håndryggen frem. Pres armene op samtidig med at du roterer håndvægtene, så håndryggen nu peger bagud. Når du sænker armene, roterer du hænderne tilbage til startpositionen.

Fordele 

En god øvelse for dine skuldre, men også triceps og øvre del af brystet.

Sumo squat + bicep curls
Sumo squat + bicep curls

Sådan udfører du den

Stå i en bredstående position med dine knæ og fødder pegende udad. Hold en håndvægt i hver hånd. Bøj i knæene og kom ned i en squat samtidig med, at dine hænder kommer op mod skuldrene. Stræk benene og sænk armene tilbage til startpositionen.

Fordele 

Øvelsen træner både din underkrop og overkrop. Især dine baller og biceps kan mærkes.

Hip raises
Hip raises

Sådan udfører du den

Lig på ryggen med fødderne i måtten, benene bøjet og armene ned langs siden. Løft ballerne langsomt op samtidig med, at du spænder i ballerne. Sænk dig ned igen, men uden at komme helt ned og røre gulvet.

Du kan evt. placere en håndvægt på hoften for at gøre øvelsen mere udfordrende.

Fordele 

Øvelsen træner især musklerne i ballerne.

Single leg press
Single leg press up

Sådan udfører du den

Stå med hoftebreddes afstand med en håndvægt/kettlebell i din venstre hånd. Træd tilbage med din højre fod og sæt tæerne i. Vægten er i venstre fod, som er placeret fladt i måtten. Bøj ned i knæ og pres derefter op igennem venstre fod, så du kommer op til stående og tilbage til startpositionen. Højre ben bruger du blot som hjælp til at holde balancen. Lav øvelsen på begge sider.

Hvis du er udfordret på balancen, kan du lave øvelsen uden vægt.

Fordele 

Øvelsen træner især dine lår. Hvis du lægger vægten over i din forreste hæl, når du presser op, så kan du også mærke det i ballen.

Good mornings
Good mornings

Sådan udfører du den

Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne. Placer hænderne bag nakken med en kettlebell eller håndvægt. Spænd i mave og baller. Derefter skubber du hoften tilbage uden at løfte fødderne. Kom op til stående igen ved at presse hoften frem.

Øvelsen kan også laves uden vægt, hvor du blot fletter fingrene bag nakken.

Fordele 

Øvelsen rammer især dine baglår, mave og ryg.

Bear crawl
Bear crawl

Sådan udfører du den 

Start på alle fire og løft dig op på dine tæer. Bevæg venstre arm og højre ben frem samtidig og herefter højre arm og venstre ben. Fortsæt indtil du ender forrest på måtten og begynd derefter at gå baglæns mod bagenden af måtten. Hold ryggen lige og spænd i maven. Undgå også at skubbe dine hofter op under øvelsen.

Fordele 

Øvelsen er god for hele kroppen, men rammer især dine skuldre, arme og mave.

Crab toe touches
Crab toe touch

Sådan udfører du den

Sid ned med bøjede ben i hoftebreddes afstand og fødderne tæt på bagdelen. Placer hænderne bag dig i skulderbreddes afstand. Løft herefter bagdelen fra måtten og lad så venstre hånd og højre fod mødes. Sænk dem igen og gentag med højre hånd og venstre fod. Husk at holde bagdelen løftet under hele øvelsen.

Fordele 

Øvelsen træner både din mave, lår, baller og trieps.

Kom godt i gang med styrketræning derhjemme

Har du brug for et skub for at komme i gang med effektive styrketræningsøvelser hjemme i stuen? Bliv medlem af WE TRAIN AT HOME og kom godt i gang med styrketræning derhjemme. Vi tilbyder en 14-dages prøveperiode, hvor du kan prøve konceptet af og fornemme, om det er noget for dig. 

Du har adgang til ALT vores træningsmateriale, både nyt og gammelt, så længe du har et gyldigt medlemskab. Vores programmer kommer i forskellige sværheds- og hårdhedsgrader, og derfor kan du løbende tilpasse dine styrkeøvelser hjemme efter dit niveau og ikke mindst din dagsform. 

Får du lyst til at kombinere styrketræningsøvelser hjemme med løb, yoga eller måske pilates, kan du gå på udkig i vores store udvalg og sammensætte din træning, som det passer dig!